Fanget - Sombra

Lucio var kommet tilbage til lejeren med forfærdeligt nyt. Moira var døende og Amélie og Jesse var blevet fanget. Af vampyrer. Så snart beskeden var leveret, var hele flokken sat afsted, eller næsten hele flokken. Sombra var blevet efterladt tilbage, i sikkerhed. Længe var der ikke gået, før Lucio havde sluttet sig til hende og fortalt om de to indfangede vampyrer. Lucio var blevet sat til at passe på hende, mens de andre gennemsøgte områddet. Sombr måtte under ingen omstændigheder komme i nærheden af vampyrerne.

Ikke meget tidligere, havde Zarya og Jack været ude i skoven for at oatruljere. Der var hørt ulvehyl i området, og hvor en ulv kom, var den sjældent alene. Som ulykker. Zarya havde som altid været klar på at slås mod monstrene, men ikke klar nok. Tre skrækindjagende, monstrøse ulve havde overmandet dem i skoven. De var kommet ud af ingenting, store som heste og med glødende øjne. Onde bæster. Skabt til at dræbe.

Men de havde ikke dræbt dem. De havde slæbt den kæmpende Zarya og Jack med sig tilbage til deres ækle huler, hvor de boede som dyr, når de ikke var ude og sprede død og ødelæggelse. Her var Zarya, på trods af modstand, blevet skilt fra sin overordnede og slæbt ind i em hule for sig. hun havde forbandet monstrene og prøvet at komme fri, men intet havde det hjulpet. de havde bundet hende med magiske læner og efterladt hende, vel sagtens til at sulte ihjel.

Sombra havde fået strenge ordre på at blive i hulen… så havde Sombra fået strenge ordre på at være i andre dele af hulen… der var vampyrer i området. Sombra havde været bekymret og som resten af sin familie havde hun mærket bekymringen fra Amélie og Jesse… og smerten fra Moira. Det havde føltes som om hun skulle dø. De ville miste Moira.

Men ting havde ændret sig… Moira virkede mere stabil nu, de andre også mere rolige… hvad end der foregik hvor, så var deres situation ikke blevet værre. Det gjorde hendes far rolig, det virkede til at have fanget vampyrerne havde været det rigtige call.
Og de havde fanget vampyrene.

Det var vampyrer i hulen!

Sombra måtte ikke komme i nærheden af dem, ikke engang se dem. Hendes far havde sørget for selv at vogte den ene, men den anden… den anden var det Hana der vogtede.
Sombra havde snakket med hende… og efter lidt overtalen, var Hana gået med på at Sombra kunne gå ind og se den!


Som gik forsigtigt ned af den lange gang der kun førte en vel. Der var ingen andre veje ud af end her, og Hana vogtede den lydigt!...

Hun kom forsigtigt ind hvor vampyren skulle befinde sig og snuste i luften… og så mod Zarya…

Zarya havde siddet bundet til stenen fra ulvene havde forladt hende, hvor længe der var gået vidste hun ikke .. timer, minutter .. dage? Who knew. Måske det var varulvenes bud på humor, efterlade hende til hun blev sindsyg af sult i stedet for at give hende en værdig død. Det kunne ligne dem.

Mem så hørte hun bevægelse og fornemmede liv i hulen. Et af kræene var tilbage. Hun løftede hovedet mod det og kneb øjnene sammen. En glubsk udseende ulv med mørk pels og lille striber .. heksekunst, tydede de på e.e

Sombra sank en klump og så med store øjne på vampyren. Hun var større end hun havde troet. Hun vidste godt at vampyrer var stærke, men hun havde ikke vidst det ville være så.. tydeligt. Kvinden var enorm for et menneske, ikke at hun var så stor nu hvor Sombra var en ulv men… hun var en pæn del større end hendes far.

Hun gik langsomt nærmere og så undersøgende på kvinden… hun var smuk. De havde hun også fået at vide. Med ren, hvid hud der så næsten magisk ud i mørket… og hendes hår! Hår som hyacinter og øjne… øjne der funklede grønne som smaragder.

Hun havde ellers hørt de var røde.

Hun stod et øjeblik bare og tog synet ind… hun var smukkere end Sombra havde forestillet sig. Normalt overdrev myter ellers den slags. Og farlig… she looked like she could rip her head off with her bare hands.

Ulven kom nærmere og Zarya kneb øjnene sammen og spændte i musklerne. ikke at der var meget hun kunne gøre i forsvar, men i det mindste var hun klar. "Stay away from me, beast" snerrede hun af bæstet, og fik ved samme lejlighed indåndet dyrets lugt. Det ramte hende hårdt, hun duftede af blod og fristelser, bedre end noget menneske, bedre end noget hun nogensinde havde smagt. Der var grunde til hun plejede at kæmpe mod dem uden at trække vejret

Sombra lagde ørene ned da kvinden talte og holdt vejret. Der var også noget ved hendes stemme. Truende og så tydeligt predator. Hendes øjne gled til lænkerne… Moira havde lavet dem, de ville holde. Hun gik lidt tættere på vampyren, stadig ude af reach hvis hun skulle komme fri, og snuste prøvende til hende. Hun duftede også godt… scary.

Zarya snerrede af ulven og sled i sine lænker, var den kommet for at torturere hende? Eller nyde synet af hendes frustrationer? Begge var lige sandsynlige. Hun blottede sine tænder. "Stay back"

Sombra så opmærksomt på vampyren… det var interessant at se den bevæge sig. Hun var heller ikke van til mennesker… og den var som et menneske, bare større og smukkere. Hun gik nysgerrigt tættere på… dens øre så mærkelige ud…

Zarya kneb øjnene sammen og trykkede sig bagud mod stenen. "Bliv bort, køter" beodrede hun advarende. Den kom tættere på, og her bundet og ubevæbnet, var der ingen tvivl om hvem, der ville vinde

Sombra snuste nusgerrigt til Zaryas øre… der var helt lille og uden pels… og rundt… mere som en mus. Hun kom til at grine lidt… sjovt at se et rovdyr med museøre…

Zarya blinkede overraskede og udyrets snyde satte en gysen gennem hendes krop. Den var kold og våd, men dens ånde var varm og fugtig og kildrede de små hår i Zaryas nakke. "Keep away from me" snerrede hun, ikke mindre vred, eller bekymret, da det store dyr grinte. Hvem ved, hvilke onde tanker det havde -.o

Sombra rykkede sig lidt væk og så nysgerrigt på Zarya, væsentligt tættere på hende nu. Hun vippede lidt med ørene og så indgående på hende... overvejede om hun var en alpha?

Zarya kneb øjnene sammen og undlod at trække vejret igen, ulvens duft gjorde det svært at tænke klart. Et beskidt kneb, et af mange. Hun skulede ondt til dyret og blottede advarende sine tænder, hun havde ikke tænkt sig bare at overgive sig e.e

Sombra tog muligheden til at rykke tættere og få et bedre look på hendes tænder!

Zarya kneb øjnene sammen og snappede efter hende! Hun ville ikke lade sig intimidere. "Vig fra mig, bæst!" snerrede hun, og fik igen en mundfuld af dyrets duft. Det var noget, der vækkede tørsten

Sombra blottede sine tænder automatisk da Zarya snappede af hende og der kom en lav knurren fra hendes bryst... hun fnøs og smirkede lidt, hendes tænder var størst!

Zarya kneb øjnene sammen, dyrets knurren, især så tæt på, tændte hendes overlevelses instinkt. Hun sled i lænkerne, men kunne stadig ikke komme fri. "Coward! Face me like a man"

Sombra så lidt fornøjet på hende... prøvede hun at få hende til at slippe hende fri? Fun...

Der kom et lille hyl fra Hana!... et signal til at Gabe var på vej.. hun så hurtigt mod lyden og lagde ørene ned. Så smuttede hun ud!

//out!//

Zarya rynkede brynene og så forvirret efter ulven .. hvad skete der? Havde den bare ville komme og håne hende ... that would be like them. Hun hvæste efter den!

//out//