Nyt til Jack - Jack

Gabriel havde været til møde med vampyrerne. Det var gået både godt og skidt ... Godt fordi alle hans ulve var i live, og virkede som om de ville blive ved med at være i live. Skidt fordi vampyrerne havde nægtet at give Moira tilbage, var endda gået så vidt som til at lyve og sige de ikke havde hende, men at hun i stedet havde taget deres vampyr. Gabriel knurrede lidt ved tanken ... De måtte se om ikke de skiftede mening, når de begyndte at savne de to vampyrer.

Han traskede ind i grotten, hvor Jack sad bundet. Efter at have del nyhederne med flokken, havde han besluttet at vampyren burde få det at vide. Om ikke andet så for at de kunne få at vide, hvodan man holdt dem i live.

Jack sad alene i den lille hule og så frem for sig. Bekymret, mest for Zarya. Selvom han da heller ikke følte sig tryk for sig selv. Han løftede hovedet mod Gabriel da han kom ind... ikke sikker på om han skulle dræbes eller...

Gabriel kom hen til vampyren og så ham an. "Hrm. I've talked to your pack" sagde han. "It seems you'll live .. for now"

Jack sukkede lettet... "and Zarya?" spurgte han og så undersøgende på ham

Gabriel nikkede og så manden an. Gik han op i den anden vampy af personlige årsager, eller var hun virkelig vigtig for hans flok. "She lives too."

Jack sukkede lettet igen... og nikkede.

Gabriel så undersøgende på ham og fnøs. "It seems your kind has some semblence of .. humanity, after all" knurrede han. "Not enough to give us all our wolves, but enough not to risk your lives"

Jack rynkede brynene og fnøs... "you talk of humanity?" spurgte han skeptisk, smart som fange

Gabriel knurrede af ham og snappede med kæberne. "Yes. I do" e.e

Jack fnøs svagt "ironic."

Gabriel knurrede af ham og gik hen mod ham. "You think to lecture me on humanity?" snerrede han. "You who attack and murder my people, wherever you have the chance?" e.e

Jack fnøs "don't sound like your kind is any better" sagde han med smalle øjne "how many of my kind has died to your kind? Too many."

Gabriel knurrede af ham og kneb øjnene sammen. "Monsters" snerrede han. "The world breathes easier without them"

"It does." sagde han enigt og så på ham med smalle øjne "but it's not us who are the monsters"

Gabriel fnøs afham. "Funny" sagde han. "I didn't know your kind had humor"

Jack så på ham med smalle øjne "we don't."

Gabriel brummede og rystede lidt på hovedet af ham. "Hrm. Since we're stuck with you for now, hw often do you need to .. feed .. to stay alive?" spurgte han med tydelig distaste

"Once a week" brummede Jack. Det var ikke helt sandt for at være i live, men for at være i live uden at blive.. skør.

Gabriel brummede utilfredst og så undersøgende på ham. "Fine. When did you last.. eat? What can you eat?"

"Blood" brummede Jack "four days ago."

Gabriel så lidt irriteret på ham. "I knew that. Blood from what?"

Jack rynkede brynene "mennesker er bedst, alternativer er pattedyr, helst store.." han var ikke glad for smagen, men Angela levede af dem.

Gabriel knurrede af ham og rejste børster. "I am not bringing you humans to kill" snerrede han bestemt. "You will ,ake do with animals"

Jack nikkede en enkelt gang. He didn't kill humans, and... he didn't feel comfortable drinking from a human he knew the wolves would eat after.

Gabriel brummede og nikkede kort. "Good" sagde han og så ham an. "Should they be alive?"