Rejer? – Lena

Amélie lå ved ildstedet og slappede af… det var lettere nu hvor vampyren havde givet hende et lag mellem sølvet, men det havde stadig sin virkning. Gjorde hende stadig for svag til at bryde ud af noget. De andre var sikre… Moira blev stærkere og stærkere hver dag, McCree var ikke i smerter og var blevet roligere… men flokken var bekymret, selvfølgelig…

Lena kom ind på sit værelse med en stor skål skjult under et klæde! Hun havde tænkt meget over sin snak med varulven .. var det virkelig rigtigt at der var gode og onde ulve? .. det var der jo godt nok med vampyrer og mennesker .. og selvom den flok der havde .. Lena kunne stadig ikke tænke på det uden at gyse .. så var det jo ikke sikkert alle .. Hun havde besluttet at hun måtte bruge mere tid med ulven! Og at hun sikkert ville sætte pris på snacks.


"I've got a gift!"

Amélie vendte et mistroisk blik mod vampyren "a gift?" spurgte hun -_o

Lena nikkede og stillede skålen på jorden foran hende, før hun med en smooth bevægelse fjernede klædet. "Tadaa!". Skålen var fuld af rejer!

".. shrimp?" Amélie snuste til det, var det forgiftet?

Lena nikkede glad. "Yeah, jeg har lige været nede i købe dem i byen!" sagde hun tilfredst. "Tænkte det blev kedeligt bare at få det samme hele tiden"

"..." Amélie så mistroisk på hende.. snuste igen... men de lugtede friske.. og ikke forgiftede...… -.o... "why?"

Lena tøvede lidt. "Uhm .. altså, dengang jeg var menneske blev jeg træt af det, hvos jeg fik det samme mad for meget, så jeg tænte at sådan havde I det nok også...?"

"... I see" hun rynkede brynene og så på hende -.o... "... thank you"

Lena blinkede lidt overraskede og kløede sig i håret. "Oh .. uhm .. det var så lidt" sagde hun forlegent

Amélie så hende an -.o... og så mod maden. Med en kraftanstrengelse blev hun langsomt menneske. Hun tog skålen hen til sig og tog en af rejserne op. Hun pillede den øvet før hun spiste den.

… Lena så på hende med store øjne. Hun havde skiftet form! bare sådan uden videre! og .. og … Lena sank en klump. Kvinden der sad på jorden lignede ikke noget dyr .. not at all .. og .. var helt nøgen.... og alt alt for smuk. Lena lod blikket glide over hende .. den blege hud, som måneskin, og det sorte hår i stærk kontrast til .. og hendes øjne, stadig glødende gule som et rovdyr. Tanken sendte kuldegysninger ned af Lenas ryg .. it was .. wow. Og endnu mere overvældende var duften. Lenas mund gled op og hendes længe tænder frem, før hun havde mulighed for at tænke. Hvad der før havde været en konstant baggrund hun kunne vende sig til, fyldte nu alt ...

Amélie kom en reje i munden og løftede blikket mod Lena... something in the womans attitude had changed? Hun lod sine øjne hvile på hende, søgende, was it a trap?

Lena sank en klump og prøvede at overvinde den pludselige sult. Det ville være skidt at spise af hende .. rigtig skidt … Hun lukkede øjnene og holdt op med at trække vejret. Bedre ikke at få hendes duft ind overhovedet

Amélie holdt undersøgende blikket på hende "... what is with you?" forlangte hun -.o

Lena åbnede forsigtigt øjnene igen og rømmede sig .. she could do this. She was stronger than her urges. ".. nothing, luv .. just took me by surprise 's all"

"Hm. Have you not seen a werewolf in human shape before?" spurgte hun og pillede flere rejer og spiste

Lena rystede på hovedet og kunne ikke fjerne blikket fra hende .. hun var trylleundet … ".. no …"

Amélie vippede kort med ørene og holdt blikket på hende "I see."

Lena fulgte ørernes bevægelse med øjnene … hun havde øre ..det var både hot og cute på en gang … Det var svært for Lena at tænke klart. "... det er meget .. uhm .. overvældende"

"... overvældende?" spurgte Amélie og så undersøgende på hende?

Lena nikkede lidt forlegen og tog et taktisk skridt væk fra hende. "Yeah, luv"

"How so?" spurgte hun med let rynkede bryn..

Lena rynkede brynene lidt og tøvede ... hun så på ulvekvinden. "Uhm ... Det er duften . ."

".. duften?" spurgte hun og rynkede brynene