Full moon! - Angela

Moira havde følt rastløsheden hele dagen, mens månen ventede på at stige. Det magiske lys kaldte på hende fra den anden side af kloden, hvor dens lys allerede badede batten. Snart ville den komme til dem, til hende, og tage Moiras menneskelighed. Det var et fænomen der altid havde både skræmt og fascineret hende. Hun havde aldrig været i harmoni med sin ulv på amme måde som Lucio, Hana og Sombra. Hun havde alid holdt ulven i streng kontrol og fuldånen var en foruroligende påmindelse om at ingen kontrol var fuldkommen.

Moira bevægede sig frem og tilbage i buret. Hun var allerede i ulveform, men det ville ikke hjælpe. Begge former skulle i gennem forvandlingen. Nu var der ikke længe til. Det kunne ikke være mere end en time væk. Måske mindre. Hun så på buret, på trammerne. Det ville ikke være sjovt at være sprærret inde for natten, det var årtier siden hun sidst havde været det. Men sølvburet ville holde hende fast. For better or for worse.

Månen steg op over træerne og badede dem i dens spøgelsesagtige lys. Dens sang sang til Moiras sjæl, og som altid havde hun tid til at bemærke, hvor smukt det var, før kramperne satte ind. Hun havde skrevet flere digte om netop denne dualitet ved månen. Nu var ikke tiden til at digte, nu var forvandlingen startet. Krlftige kramper gennemstrømmede hendes krop og hun faldt om på gulvet med et hyl i smerte.

Angela sad og læste... Moira havde været fuzzy hele dagen... hun havde tænkt det måtte være fordi kvinden var ved at være rask og blev restløs af at være inde hele tiden... det var også snart tid til at lade hende komme hjem til sin pack.. hendes skader var ikke så slemme længere.. men hun virkede stadig svag af og til og efter hun blev syg.. bare et par dage mere, til at være sikker...

Hun blinkede med øjnene og så hurtigt mod Moira da hun hylde! Hun var hurtigt på benene og henne ved buret "Hächen? What's the matter?" spurgte hun chokeret og mærkede smerten fra ulven, voldsomme smerter... hun åbnede hurtigt buret!

Moira vred sig på bunden af buret, mens hendes lemmer blev længere, brækkede og satte sig sammen på ny. Det gjorde ondt, mere ondt end nogen anden forvandling. Hun kunne mærke sine træk forvandle sig, blive mere menneskelige .. men det var en illusion. For samtidig med begyndte hendes menneskelighed at forsvinde.

"No!" snerrede hun desperat, da buret gik op. Det var de sidste ord mennesket nåede at få ud, før ulven overtog! Den sidste smertefulde del af forvandlingen blev klaret af den snerrende og hylende ulv

Angela spærrede øjnene op og så chokeret på den forvandlede ulv, she had never seen anything like this "Hächen?" hviskede hun, stivnet i åbningen til buret, what was happening?

De sidste knogler satte sig på plads med høje smeld og hylene stoppede. Nu var det ikke længere Moira var styrede, det var ulven. Den havde ikke et navn, havde ikke behov for det. Den vidste hvem den var og hvem dens flok var. No one else mattered. Med langsomme, kalkulerede bevægelser kom hun op og stå. Hun tog bestik af situationen, hvor var de? Hvor Moira frygtede tabet af kontrol og ulvens dyriske sider, havde Moira-ulv altid set på sin anden halvdel med svag morskab. Så fri, klog og stærk, men så bundet og bange.

Ulven vendte sit glødende blik mod kvinden, der stod mellem den og frihed. Dens læber krængede tilbage i et advarende sner, hun ville ikke blive herinde.

Angela sank en klump.... hun holdt sit blik på ulvens øjne, brød ikke øjenkontakten... og bakkede meget langsomt ud af buret............

Moira knurrede dybt. Ulven var ikke dum, den vidste, hvad der ville ske, hvis kvinden kom ud. I et spring, var hun på hende, trykkede hende ned mod gulvet og knurrede. She would not be locked in

Angela gispede og ramte jorden.. the wolf was strong. No hurt animal anymore, but a full strenght predator. Hun prøvede at komme fri, men ulven på hende.. it was too strong, she couldn't.. she hoped that it wouldn't find the others...

Moira-ulv knurrede advarende af hende og stak snuden lidt hårdt mod hende .. det var kvinden der duftede af hende. Hendes vampyr. Hun knurrede possesively og holdt hende nede

Angela sank en klump og så op på Moira "please" mumlede hun "don't hurt me"

Moira-ulv fnøs af den bøn og puffede til hende med snuden. Hun havde ikke tænkt sig at skade deres nye mage, det ville være dumt

Angela lukkede øjnene, der var næppe noget at gøre. Ulven var blevet stærk og nu ville den slå hende ihjel. Ashe havde advaret hende, men hun havde ikke kunne tage dens liv, eller se den lide...

Moira-ulv sukkede lidt af sin fjollede mage og slikkede hendes forsonende i ansigtet

Angela lå helt stille uden at trække vejret.. måske den ville tro hun var død... hun var ikke menneske.. de spiste menneske, men......... dyr ville ikke spise døde ting vel? It was tasting her...

Moira-ulv slikkede hende i ansigtet igen, før hu trådte over hende ud af buret. Derinde ville hun ikke blive

"..." Angela lå stille.. it was working.. the wolf was leaving......

Moira så sig lidt om i den lille hule .. ja, der var jo meget rod. Menneske-Moira ville nok sætte pris på det. Ulve-Moira luntede over til deres seng og lagde sig

"..." Angela åbnede øjnene og så mod Moira........ hun var i sengen.... hun skævede mod udgangen... hvis hun åbnede den kunne det være Moira gik, hvilket ville være sikrest for hende... and if she didn't well.. then maybe Angela could get out?

Moira rynkede brynene lidt og så mod sin mage. Hun peb lidt, da hun ikke fulgte efter hende over i sengen?

Angela sank en klump.. ok Angela tænk. Hvad var sikrest? Make a run for it? The wolf was quick........ but an animal.. would she stay like this.. maybe............................... I en hurtig bevægelse var Angela oppe og lukkede buret!.. men sådan at Angela var på indersiden!...

Moira blinkede og lavede en forvirret lyd. Hurtigt var hun over ved buret og så bekymret på Angela ... hvad lavede hun .. hun gik tættere på avtrammerne og peb

Angela holdt bestemt buret lukket og så lidt bekymret på ulven... den virkede jo ikke glad, havde den troet hun var død? Fortrød nu den ikke havde fået en bid? Den lød mere forvirret end vred, måske fordi den stadig regnede med at kunne komme ind..........

Moira peb bekymret og overvandt sig selv. Hun gik helt hen til buret og tog fat i tremmerne med sine store kløer. Det gjorde ondt, men hendes mage var fanget!

Angela så overrasket på hende "no, don't touch that!" sagde hun, godt klar over at sølvet ville brænde ulven!

Moira peb, men holdt fast! Hun hev i burets dør og peb igen!